Begrebet Agile bruges på mange måder og i mange sammenhænge. Som minimum dækker det over forskellige sæt af værdier, mønstre, principper og metoder til at håndtere det at arbejde i omgivelser, hvor der er hyppige forandringer, kun fragmentarisk viden og turbulens. Der er et klart behov for agilitet, at kunne ændre retning hurtigt.
Vi betragter Agile som en delmængde af det mere omfattende begreb som kaldes Lean Thinking, der især kommer fra japanske ledelsesprincipper, især med Toyota som reference. Egentlig stammer dette fra W. Edwards Deming og hans arbejde i USA under Anden Verdenskrig og i Japan derefter.
I 2001 blev Agile Manifesto skrevet. Det blev med vilje formuleret ind i en software udviklingssammenhæng, manifestet er imidlertid generelt værdifuldt, så her er det i den autoriserede danske oversættelse:
Vi afdækker bedre måder at udvikle software på ved at gøre det og ved at hjælpe andre med at gøre det. Gennem dette arbejde har vi lært at værdsætte:
Individer og samarbejde frem for processer og værktøjer
Velfungerende software frem for omfattende dokumentation
Samarbejde med kunden frem for kontraktforhandling
Håndtering af forandringer frem for fastholdelse af en plan
Der er værdi i punkterne til højre, men vi værdsætter punkterne til venstre højere.
Vi vil følge flowet fra manifestet i vores forklaring, men først et citiat (i vores oversættelse) fra en af medunderskriverne:
… hvad betyder det at være agil? Jeg mener, min definition er at man accepterer input fra den virkelige verden og reagerer på det. Kent Beck
Her er så vores forståelse af konceptet Agile is sin bredere betydning:
- Vi erkender og forholder os til de evigt omskiftelige forhold og fragmentariske viden af meget i vore hverdag. Derfor bliver det at operere i disse komplekse omgivelser en konstant forholden sig til den virkelige verden, en prøven på at få hoved og hale i alle disse indtryk, så der kan besluttes og handles med bestemthed.
- Det følger heraf at arbejde bedst udføres i små iterationer, hvor man hele tiden reviewer resultater og måder at arbejde på. TIlværelsen bliver en konstant læreprocess og man er i en tilstand af konstant forbedring.
- For at have et klart mål må der være en konstant fokus på at betjene kunden, den der benytter resultatet af arbejdet. Der er behov for et tæt samarbejde. Der må være en balanceret værdiskabelse for kunden, medarbejdere, andre interessenter og samfundet som helhed.
- For at få mening ud af all inputs, inklusive resultaterne af arbejdet, er der behov for mange forskellige perspektiver på disse input for at opdage sammenhænge bedst og hurtigst muligt. Dette kræver teamwork og ægte engagement og involvering af dem, der arbejder med tingene.
- Det følger heraf at den traditionelle plandrevne Tayloristiske tilgang fra industrisamfundet er skrøbelig og let fejler i situationer med et højt indhold af kompleksitet. PLaner må ændres hyppigt efterhånden som nye aspekter opdages og erkendes .
- Det følger også heraf at det traditionelle top-down, giv-ordre-adlyd princip fra Taylorismen med ret stor sikkerhed fejler, da ægte engagement fra folk, der arbejder, stort set er forhindret.
- Det følger endelig heraf, at den nødvendige agile måde at lede folk på er at dyrke deres indvendige motivation. Det folk ønsker er: At se et højere formål med deres arbejde, at have en vis selvbestemmelse over deres arbejde og at få lov til at mestre områder af faglig kompetence. Dette kræver dyb gensidig respekt og tillid mellem alle parter.
- Folk arbejder i samme retning baseret på fælles værdier, fælles mål og gensidig tillid – ikke kun styret af regler, retningslinier og kontrol.
- Når alt kommer til alt, kræver det at være agil, at alle er villige til at opgive at sørge for sig selv og sin position først, men først se på behovene for kunden, teamet og organisationen. Der navigeres altid i mellem behovene for den enkelte og det fælles bedste, inden af delen kan nedprioriteres endsige negligeres.
- Dette er hårdt arbejde og i et vist omfang et fremmedelement i vores nuværende kultur. Men det skaber fremdrift, værdi for alle og tilfredsstillelse for den enkelte.
Vore kollegaer fra Crisp i Stockholm har lavet en fin grafik, der illustrerer noget af det samme:
