Idag fredag d. 10 juni mødte jeg Dave Snowden i København. Dave er en af hovedmændene bag Cynefin frameworket, der især lærer os hvordan vi forholder os i situationer, der hørere hjemme i det komplekse domæne.
Dave og jeg diskuterede sammenhængen imellem teorierne for især det komplekse domæne og så Scrum og andre Agile projektledelses metoder. Dave sagde at fædrene bag Scrum havde rigtig fat i mange af de ting, der virker i praksis, men de manglede fundamentet for, hvorfor det virker. Det svar skal findes i tetorien om “complex adaptive systems” i følge Mr. Snowden.
Det er en ny og fremmedartet verden at sætte sig ind i. Jeg begynder at tro, at han har ret. Det er bar ikke så let at sætte fingeren præcist på, hvornår en situation er kompleks. Men et godt hint er: “Hvis det har noget med mennesker at gøre, så er det nok komplekst”.
En del af tænkerne indefor kompleksitets teorien er ved at komme frem til, at mennesker er så forskellige fra andet i naturen, at de samme metoder ikke kan bruges, der er ingen simple regler med mennesker. Et team skal løse en opgave sammen, men et af medlemmerne har en dårlig dag, en anden må derfor tage den opgave op og finder en ny og anden løsning, end der ellers ville være blevet fundet. Et irreversibelt skift i forståelse er sket.
Dave er en utrolig spændende person, som så mange englændere – nej endelig ikke, han er Waliser – meget velformuleret med et ordforråd på størrelse med Churcill’s. Men også med et anstrøg af galskab, der er en fra MOnty Python gengerationen værdig.
Det bliver ikke det sidste jeg har set til ham
kbn
