Spred “FUD” (frygt, usikkerhed og tvivl)!
Tæt efter nummer et på listen over effektive måder at afspore indførelse af Scrum på finder vi en gammel klassiker: Den går ud på at sprede frygt, usikkerhed og tvivl. På engelsk kalder man dette princip FUD (Fear, Uncertainty and Doubt), og spredningen af den slags er en klassiker blandt store IT leverandører.
Microsoft, Oracle, IBM, SAP og en række andre har med held benyttet metoden til at skræmme kunderne fra at overveje alternativer til disse leverandørers overkomplicerede og overprissatte produkter. Mangen en IT-chef har købt dyre opgraderinger fra disse firmaer, fordi han blev skræmt af eller nærmest truet med risiko for skandaler, sammenbrud, fyring og meget andet af samme skuffe. På dansk må dette princip så blive kaldt FUT.
I USA er spredningen af FUD en af metoderne til at opnå “Customer Lock-in”, altså det at få en fodlænke sat på kunden, så han ikke kan gå til konkurrenter eller løse opgaverne selv. Det er selvfølgelig en legitim og fornuftig ting at arbejde på at fastholde kunder, men når man påbegynder spredning af FUD, så har man skiftet til den mørke side af kraften (“The dark side of the Force”) og fortjener modstand.
I firmaer, der benytter sig FUD overfor kunder, ses det ofte at princippet overføres til intern ledelse. Medarbejdere får altså også en dosis FUD for at få dem på plads. Nye intitiativer mødes ofte med FUD, det er jo et virkemiddel, man kender, er vant til at bruge og ved virker. Udsat for en massiv FUD kampagne opgiver de fleste at prøve at gennemføre noget nyt.
Metoden med at sprede FUD hører helt klart til på den mørke side af ledelseskræfterne. De færreste vil kunne fastholde et image af gode intentioner ved at gennemføre denne strategi. FUD er beregnet på at skræmme og lamme den, der udsættes for det, så ingen fristes til at forlade den sikre havn. Vi skal derfor især forvente at finde denne metode anvendt i organisationer, der er kendetegnet af magtkampe, politiske manøvrer, skjulte agendaer og stor intern konkurrence. Den der kan lamme de andre sidder tilbage med handlekraften.
FUD behøver ikke at have fokus på noget, der er sandt. Faktisk er det bedre, at holde sig mere unavngivne former for frygt og følelser, så er der ikke noget, der kan verificeres. Det er dog altid godt at have en syndebuk, han kan så bruges til at fokusere folks angst på og transformere den til vrede. For den drevne FUD specialist er sagen tæt ved at være i mål, når først folk er angste og vrede er de parate til handling, FUD specialisten behøver kun at komme med en ganske lille gnist.
Lyder dette bekendt? Goebbels viste vejen i 30’erne med at få rettet al harme mod jøderne, idag får folk rettet harmen mod indvandrerne, amerikanerne, regeringen eller andre afhængig af den ølkasse, man nu står på. Spredning af FUD er netop blot et specialtilfælde af propaganda, der er blevet udbredt indenfor IT og teknologi. Det er specielt effektiv mod metoder som Scrum, der jo bygger på:
- Åbenhed og Ærlighed
- Synlighed, Vise alle den ægte virkelighed
- Give folk rum og fred til at udføre deres arbejde
- Sætte store forventninger til folk, men også give dem al mulig opbakning
Hvorfor virker den slags? De fleste af os er bag lukkede døre ikke så skråsikre, som vi gerne vil synes. Der skal ikke så meget til, før vi lader os påvirke af truslen for det ukendte, og så bliver vi lidt mere politisk korrekte og kigger lidt mere efter hvad de, der ser ud til at betyde noget, mener. Der kommer lidt mere selvcensur indover vores forslag.
Der er en speciel variant af denne FUD metode, der på sin vis er mere ondsindet end de andre, den går ud på at sprede så meget usikkerhed, at folk, teamet, dem, der skal udføre arbejdet, er stærkt i tvivl om, hvad der forventes af dem. Der er mennesker, der primært får indflydelse via usikkerhed hos andre.
I vore Scrum kurser benytter vi ofte et spørgeskema oprindeligt fra Gallup for at få deltagerene til at tænke over deres egen situation. Der er tolv spørgsmål, de sidste seks hænger lidt sammen med de første seks, men af de første seks er det første så vigtigt, at det ikke kan betale sig at gøre noget ved alle de andre før folk scorer højt på dette første spørgsmål, og det er:
“Ved jeg, hvad der forventes af mig her?”
Hvis folk scorer højt på det spørgsmål, så kan man gå videre, hvis ikke, så giver det ingen mening at gøre andre ting, inden det er på plads.
Det spørgsmål er dybt forankret i vores sjæl. Vi har behov for at vide, hvad der forventes af os, så vi ikke pludselig bliver ramt af vilkårlighed, straf eller ydmygelse, at det skygger for næsten alt andet. Derfor ved at sørge for forvirring på det punkt, kan man særdeles effektivt afspore også en Scrum process, fiasko er sikker.
Så metoden med
“Spred frygt, usikkerhed og tvivl”
går ind og rammer den livsnerve af psykologisk sikkerhed, som vi alle har brug for. Hvis den er væk, så er åbenheden og synligheden også væk, og enhver form for forbedring er godt på vej samme sted hen.
